Ældre herre i Fiat 500 med en italiensk accent
Jeg arbejdede lige ved Concorde Pladsen på Rue de Rivoli i Paris og en dag så jeg en ældre herre i en Fiat 500 holde ude foran mit arbejde og stoppede en turist for at spørge om vej. Det så i hvert fald sådan ud da de pegede rundt på et kort. Jeg kunne se at han begyndte at vise damen(turisten) noget tøj og han gjorde tegn til at han ville give hende tøjet. Men hun fik ikke noget med sig og jeg undrede mig over hvad der lige skete der og hvad ham den ældre herre havde gang i.
Det fandt jeg så ud af i går da jeg var ude for at tage nogen billeder af Paris. Jeg gik rundt ved Concorde Pladsen da en ældre herre i en sølvgrå Fiat 500 stoppede mig for at spørge om vej til Galeries Lafayette i Paris. Han snakkede engelsk med en italiensk accent og var pænt klædt på og havde noget tøj til at ligge i bilen. Da jeg havde forklaret ham hvordan han kommer til Galeries Lafayette begyndte han at snakke om at han var direktør for et italiensk mode firma og skulle derhen for at vise tøj frem osv.. Han spurgte til hvor jeg var fra og bla bla bla og om jeg kunne lide italiensk mode? Jooo det kunne jeg vel godt, så spurgte han om jeg ikke ville have en jakke af ham, sådan som en gave..? På det tidspunkt havde jeg husket at jeg havde set ham fyren før, nemlig ude foran mit arbejde. Jeg var nysgerrig for at se hvor det førte hen så jeg sagde selvfølgelig JA TAK til denne gave. Hvad sker der så? JO, han siger nu at hvis jeg var en Gentleman, med sin italienske accent, så gav jeg ham nogen penge til benzin til hans lille sølvgrå Fiat 500 som han skulle aflevere tilbage til udlejnings firmaet sidst på dagen. HaHa Jeg sagde at jeg ingen penge havde og så var der ingen “Gave” til mig lige pludselig. Gad vide hvor mange penge han ville have forlangt? Ærligt at jeg ikke prøvede mig frem.
Der findes mange måder at snyde turister på her i Paris men den her var sgu ny og en af de mere raffinerede.
Pas på i Paris, alle vil have dine penge.
Mvh
Anders – ParisBonjour.dk
Leave a Reply