Metro og Kort over Paris

Metro og Kort over Paris

Paris er godt dækket ind med hensyn til offentligt transport. Der er ikke lang vente tid ved busserne og nede i Metroen, dog er Metroen som regel hurtigst at bruge, hvis der ikke lige er strejke, men med busserne ser du jo samtidig noget af Paris.

Information om Metroen i Paris

Det kan være lidt svært at finde ud af Metro systemet første gang man kommer til Paris. Det var det ihvertfald for mig så jeg hægtede mig på én som havde været her før. Jeg vil prøve at forklare hvordan du skal læse kortet. Lad os sige at du skal med Metro linje 1 da du vil se den berømte Avenue des Champs-Élysées ville det være oplagt at stige af ved Metro stationen Champs-Élysées – Clemenceau.

kort metro paris linje 1
kort metro paris linje 1
Klik på kortet for fuld størrelse

Er du ved Louvre-Rivoli skal du altså finde Metro linje 1 med retning mod La Défense. Det giver måske sig selv vil du sige, men det kan godt være forvirrende at finde ud af når man første gang står midt i det. Men jeg vil dog sige at der gik ikke lang tid før jeg følte mig tryg med at finde rundt i Metroen, så når jeg kan, kan du også. Som du kan se er der bare en gul klat ved Louvre-Rivoli det betyder at det kun er linje 1 som køre fra den station. Metro stationen Champs-Élysées – Clemenceau er der derimod en åben hvid cirkel og nedenunder kan du se linje 13. Det vil sige at her på denne Metro station køre både linje 1 og 13.

Linje 1 som er vist her er den ældste Metro linje i Paris og den som har flest rejsende. Det bliver hver dag til mellem cirka 725.000 rejsende og op til 900.000 på de travle dage. Vi snakker kun linje 1!

Tip: Pas på lommetyve i Metroen. Der er bl.a. grupper af unge piger og drenge, for det meste er det piger, som går med flokken af turister ind i vognen og lige når signalet lyder til at dørene lukkes maser de sig ud igen og har derved let adgang til dine lommer.

Har du husket at købe et kort over Paris?

Hos bog-ide kan du købe et kort over Paris, hvor hver ‘arrondissement/bydel’ er delt op for sig så du tydeligt kan se hver en gade og hvad gaderne hedder. Det gør det meget nemmere at finde rundt i Paris også selvom at nu om dage bruger de fleste deres smartphone men det er nu dejligt praktisk med en god gammeldags bog også.

2 bøger som jeg vil anbefale er: Turen går til Paris og Paris pas Arrondissement. Med “Paris pas Arrondissement” fare du ikke vild i Paris. Den giver dig et meget større overblik over byen end hvis du står med et af de her store folde ud kort over hele Paris. De er ikke til at have med at gøre, da slet ikke hvis du skulle være uheldig at det blæser og regner lidt.

Bøgerne kan købes her: Turen går til Paris og Paris pas Arrondissement

 

turen gaar til paris

Paris kort bog

 

 

Metro åbningstider og priser

Hver dag fra kl. 05.20 til kl. 01.20 undtagen om lørdagen, hvor den kører indtil kl. 02.20.

Priser:

  • Enkeltbillet ( Ticket t+: ) koster 1,90€
  • 10 billetter som kaldes ‘Carnet de 10 Tickets’ koster 15,50€ fra 10 år og op efter
  • Fra 4-10 år koster 7,80€

Disse billetter her kan du kun bruge én gang. Dvs. at når du har kørt billetten igennem kontrollen  for at komme ind i Metro systemt kan du køre alt det du vil men når du går ud af Metroen er billetten færdig. Husk ikke at smide billetten væk før du er kommet helt ud af Metroen og op på gaden da du kan risikere at kontrollører står ved udgangen og vil se din billet. Har du smidt den væk nede i Metroen da du kom ind, ja så koster det en bøde.

Hvis du regner med at bruge Metroen i Paris meget vil jeg anbefale Paris Visite ( klik for PDF ParisVisite priser og information ) Med denne billet kan du køre Metro, bus, tramway alt det du vil på samme billet.
Priser fra 01/11/2010 er:
Zones 1-3 – 1 dag 11,65€, 2 dage 18,95€, 3 dage 25,85€ og 5 dage 37,25€.
Zones 1-5 – 1 dag 24,50€, 2 dage 37,25€, 3 dage 52,20€ og 5 dage 63,90€
Børn har en billiger pris, se PDF ovenover

Zone 1-5 er ud til lufthavnene, Disneyland, parc Asterix , château de Versailles og hvis du bor uden for Paris.

Det skal siges at alle disse billetter kan også bruges til busserne.

Der findes også en endnu billigere løsning som er optimal til jer som har planer om at komme igen til Paris. Det er et elektronisk kort på størrelse med et dankort. Kortet hedder ‘Navigo Découverte’. Du kan købe en uge eller en måned af gangen og kortet kan så bruges lige så meget du vil. Kortet gælder fra Mandag til Søndag for køb af uge eller fra den 1. i en måned til slutningen af en måned ved køb af måned. Det vil sige at hvis du ønsker at købe en uge og køber på en torsdag ja så udløber den stadig om søndagen. Du for altså ikke en uge fra den dag du køber, så køb det om mandagen og det samme gælder måneds kort, køb det den 1. på måneden.

For at få fat i kortet skal du huske at have et pasfoto med til Paris og kortet koster 5 € at få lavet. Kortet udstedes med det samme fra billet lugerne ned i Metroen.

Priserne er:    Uge         Måned
Zones 1-5:    22,15 €     73,00 €       Rejse over hele Paris, lufthavnene, Disneyland, parc Asterix og château de Versailles.

Kommer du med fly vil jeg anbefale dig at tage bussen fra lufthavnen ind til Paris centrum. Kommer du når det er mørkt vil du kunne se Eiffeltårnet lyse op og Sacré Coeur på toppen af Montmartre. De kan selvfølgelig også ses om dagen 🙂

Orly lufthavn: Orlybus fra Orly – Denfert-Rochereau Pris 8€  Roissybus
Charles-de-Gaulle lufthavn: Charles-de-Gaulle – Paris Opéra Pris 10€. Busserne kaldes for ‘Roissybus’. Mere info om afgangstider etc. her: Roissybus

Kort over Paris

Metro kort over Paris

Kort over metro i Paris
Kort over metro i Paris – Download PDF Metro kort over Paris PDF

RER ( tog ) kort over Paris og omegn

RER ( tog ) kort Paris og omegn
RER ( tog ) kort Paris og omegn – Download PDF RER kort Paris og omegn

Du kan besøge RER’s hjemmeside hvor nu kan læse alt om transport i og udenom Paris her:  RER