Notre Dame i Paris

Kirken Notre Dame i Paris - Parisbonjour.dk
Kirken Notre Dame i Paris - Parisbonjour.dk

Kirken Notre Dame i Paris

Cathédrale Notre Dame de Paris (Vor Frue af Paris) eller bare Notre Dame ligger i hjertet af Paris på øen Ile de la Cité, mange vil nok også sige at det er et af de smukkeste steder i byen. Pladsen foran katedralen hedder Place du Parvis, her finder du en lille metalplade på jorden der kaldes for Pont Zero, herfra måles alle afstande i Frankrig til Paris.

Katedralen stod færdig i år 1345 mere end 182 år efter at byggeriet var sat i gang og helt op til midten af 1800 tallet har der været huse omkring Notre Dame men Napoleon havde sat Baron Haussmann til at rydde op i Paris og det gik bl.a. ud over husende  foran katedralen.

Baron Haussmann jævnede simpelthen alle bygningerne foran Notre Dame i Paris og dermed kom pladsen foran katedralen, Place du Parvis, til at se ud som den gør i dag.
Når jeg kommer forbi kan jeg ikke lade være med lige at gå ind i kirken eller stå uden for og fundere over hvordan livet måtte have været dengang. Der havde nok ikke lugtet særligt godt men det kunne da være meget sjovt at gå tilbage i tiden og se livet i og omkring Notre Dame, ja måske endda få et glimt af “Klokkeren” Quasimodo.

Katedralen Notre Dame

Den er 128 meter lang og de to tårne skyder 63 meter op i vejret. Når du kommer ind i Notre Dame kan du ikke undgå at ligge mærke til de tre kæmpe og meget smukke rose vinduer som er op til 13 meter i diameter.
Under Revolutionen blev katedralen omdøbt til “Fornuftens Tempel” og benyttet som vinlager og mange af dens skulpturer og interiør blev fjernet eller ødelagt under denne Revolution.
Det var først i det 19. århundrede at den var fuldt restaureret. Forfatteren Victor Hugo fik med hans bog, ‘Notre-Dame de Paris’ den om ‘Klokkeren fra Notre Dame’, pariserne til at indse at katedralen var værd at redde og restaurere, Den 20 år lange restaurering blev ledet af en lokale arkitekt, Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc. Viollet-le-Duc gjorde drastiske, kontroversielle ændringer af bygningen og tilføjede endda et spir.
Den blev restaureret igen mellem 1991 og 2001 og denne gang blev den historiske arkitektur omhyggeligt bevaret.

Adresse: 6, place du Parvis Notre-Dame, 75004 PARIS
Metro: Linje 4 station Cité
Bus: 21, 38, 85, 96
Åbningstider: Katedralen er åben hver dag året rundt fra kl. 08.00 til kl. 18.45. Lørdage og Søndage til kl. 19.15
Officielle side: Notre Dame de Paris

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


15 − 7 =