
Sacré Coeur på Montmartre på toppen af Paris
Et af mine yndlingssteder i Paris er Sacré Coeur på Montmartre og området omkring. Jeg er ikke den eneste, her er rigtig mange turister, så er du advaret, men lad det ikke skræmme dig, jeg er sikker på at du vil elske stedet alligevel.
Kirken ligger som sagt på Montmartre, som er 129 meter på det højeste sted, og kigger ud over Paris. Behøver jeg at sige at udsigten er alle tiders her med bla. Eiffeltårnet i sigte.
Den er fra 1914 så den er forholdsvis ung når man tænker på at eksempelvis Notre dame er helt tilbage fra 1345.
Der er altid masser af liv omkring Sacre Coeur hvor folk gerne sidder på trapperne foran kirken og nyder udsigten ud over Paris mens musikanter og gøgler underholder dem. Hvis du vil lidt væk fra alle turisterne ligger der en lille hyggelig park bagved kirken som ikke mange turister kender til ( Parc de la Turlure ).
Kirken blev planlagt af en gruppe katolikker i 1870, som lovede at bygge en kirke viet til Jesus hellige hjerte, Sacre Coeur betyder ‘hellige hjerte’, hvis byen blev befriet for den truende preussiske invasion. Hjertet af Alexandre Legentil som var en af disse mænd er bevaret i en urne i krypten.
Sacre Coeur’s hvide farve kommer sig af at den er bygget af specielle Chateau-Landon-sten som udskiller kalk når det regner. Der er mulighed for at komme op i kuplen af en smal spiraltrappe ligesom at man kan komme ned i krypten, men det koster lidt penge. Selve kirken er gratis at komme ind i.
Nyttig infomation
Adresse:
35 rue du Chevalier de la Barre
75018 Paris
Metro: Abbesses linje 12 eller Anvers linje 2
Bus nr.: 30,54,80,85
Åbningstider dagligt fra 06.00 til 23.00
Kuplen og krypten fra 09.00 til 17.45. Pris 5€ – gratis for børn under 6 år
Leave a Reply